Højeste hussalg i 10 år

Hussalget har ramt det højeste niveau i 10 år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Øget beskæftigelse og højere indkomster har gjort det lettere at komme ind på boligmarkedet, konkluderer cheføkonom Tore Stramer. 

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at hussalget i juni ramte det højeste niveau i 10 år. Hele 4.696 enfamiliehuse blev solgt i juni i år. Juni måned er normalt højsæson for huskøb på boligmarkedet, men juni i år har altså overgået tidligere års salg. 

”Det er et klokkeklart tegn på, at det økonomiske opsving breder sig ud i landet. Opsvinget har kort og godt løftet beskæftigelsen og indkomsterne på tværs af landet. Det gør, at danskerne nu har bedre mulighed for at komme ind på boligmarkedet. Desuden har det uhyre lave renteniveau gjort et boligkøb mere overkommeligt”, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Nykredit. 

Forventer stigende antal hushandler

Man kan samtidig glæde sig over, at der er solidt potentiale for en fortsat fremgang i hussalget på tværs af landet. Særligt når man ser på områderne væk fra de allerstørste byer. Her ligger antallet af handler fortsat et pænt stykke under niveauet for begyndelsen af 2000'erne. 

”Vi forventer, der vil blive handlet stadig flere boliger på landsplan både i år og næste år på grund af den tiltagende optimisme på boligmarkedet, fortsat beskæftigelsesfremgang og et fortsat lavt renteniveau. Det skal man glæde sig over, da det bidrager til stigende huspriser på tværs af landet. Stigende huspriser giver ekstra fart til privatforbruger og dermed BNP-væksten i dansk økonomi. Opsvinget bliver med andre ord stærkere”, afslutter Tore Stramer. 

6. september 2017

Kom godt videre

Hvor meget må boligen koste?

Lav en hurtig og vejledende beregning på, hvor meget din nye bolig må koste, inden du går på jagt efter drømmeboligen.

Guide til boligkøbets faser

Der er flere faser i et boligkøb -  fra de første indledende tanker om, hvor du gerne vil bo, og hvad boligen må koste, til du får nøglerne til dit nye hjem.

Huspriserne stiger: Her er de bedste råd til køber og sælger

Lad ikke renter, prisstigninger og andet afgøre, hvornår du handler bolig. Boligen er først og fremmest et sted, du skal bo. 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.