Danskernes bankkonti svulmer – og det kan komme næste generation til gavn

Det store bankindlån på 1.168,3 mia. kroner svarer til, at hver voksne dansker i gennemsnit har 242.600 kroner på kontoen.
Hvis man er en af dem, der håbefuldt, men forgæves, ledte efter 242.600 kroner, sidste gang man loggede på netbanken, så kan man trøste sig med, at man ikke er alene. Der er selvfølgelig tale om en gennemsnitsberegning, og de mange milliarder er ulige fordelt.

Ser vi i egen kundekreds, spiller særligt alder en rolle, når det kommer til gennemsnitlige bankindlån.
Her topper de 66 til 73årige listen med gennemsnitlig bankindlån på 315.000 kroner. Dette står i kontrast til de yngre generationer, hvor eksempelvis 26 til 33-årige i gennemsnit har 107.000 kroner på bankkontoen.

I takt med at man bliver ældre, stiger det gennemsnitlige beløb for, hvor mange penge man har stående i banken  – ligesom vi også ser, at den øvrige formue øges over tid, fx friværdi, aktiedepoter og pensionsformuer.

Har man penge på kontoen, er det altid en god ide og sikre, at de står på en konto der giver renter. Alternativt kan man investere pengene, hvis man ikke skal bruge dem foreløbig (kan undvære dem i mere end tre år).

En anden mulighed er, at tænke på næste generation ved, at give dem pengegaver. Pengegaver har de fordele, at man får givet lidt af arven videre til næste generation og oplever deres (forhåbentlig) taknemlighed. Børn i 30'erne, 40'erne eller 50'erne har ofte større nytte af pengene nu end en senere arv, når de selv er blevet ældre. En anden fordel er, at man kan give afgiftsfrie pengegaver til udvalgte personer hvert år. På den måde kan man give noget af arven videre med vished om, at de ikke senere beskattes med en boafgift.

Der kan være mange årsager til, at man som forældre, vil give penge til sit barn. F.eks. hvis barnet skal købe sin første bolig eller etablere et nyt hjem efter en skilsmisse.
For mange er det en fordel at lave et anfordringslån. For et lån er ikke en gave – og der er derfor ingen gaveafgift.

Er lånet oprettet på anfordringsvilkår, kan det samtidig være rentefrit. Og ønsker man senere at give barnet en gave, kan det bestå i, at eftergive en del af lånet, fx op til 74.100 kroner i 2024, så restgælden bliver mindre. Vær opmærksom på at lånet skal tilbagebetales til boet, hvis udlåner bortfalder.

En anden mulighed er at give barnet en større pengegave nu, hvilket vil udløse en gaveafgift. Vil man reducere gaveafgiften, er det vigtigt at gavegiver betaler gaveafgiften – ikke gavemodtager.