Nykredit er ejet af en forening af vores kunder, og som foreningsejet har vi givet vores medarbejdere et løfte: Vi lover udvikling og muligheder for dem, der vil og kan.
Det betyder blandt andet, at vi har sat en række pejlemærker for intern mobilitet – det vil sige hvor mange af vores kolleger, der rykker videre til en ny stilling i Nykredit, når de er klar til at tage det næste skridt i deres karriere.
Det er ikke vores ambition, at vi skal være selvforsynende. Derfor tager vi altid hensyn til de enkelte forretningsområders behov for at byde nye kompetencer og erfaringer velkommen, og vi ansætter også mange nye kolleger, som ikke har været en del af Nykredit før.
Vores pejlemærker for intern mobilitet
- Senest i 2027 skal 60% af vores ledige stillinger besættes af kolleger fra egne rækker.
- Senest i 2027 skal 70% af vores ledige lederstillinger besættes af kolleger fra egne rækker.
Vi har også besluttet, at vi på sigt vil være lige mange kvinder og mænd i ledelse i Nykredit. Derfor har vi sat os et delmål:
- Senest i 2030 vil vi være 45% kvindelige og 55% mandlige ledere.