Karriere

Styrk din karriere og udvikling som rådgiver

Vi vil være hele Danmarks foreningsejede og samfundsansvarlige finansielle virksomhed. Vi vil være til stede i hele landet og gøre vores kunders drømme til virkelighed. Det kræver, at vi har ambitiøse, engagerede og tilfredse medarbejdere.

Fordele ved at være ansat i et foreningsejet Nykredit

Som de eneste i den danske finansielle sektor er Nykredit ejet af en forening, Forenet Kredit, hvis medlemmer er vores kunder. Forenet Kredit ønsker, at det overskud, Nykredit sender til dem, skal komme kunderne i Nykredit-koncernen til gode i form af rabatter og tilskud. Det er det, vi kalder ForeningsFordele. Som rådgiver er ForeningsFordele en vigtig del af din dialog med kunderne.  Det gælder også fordele, der skal gøre det nemmere for vores kunder at træffe grønne valg. Vi har nemlig grønne produkter og løsninger på hylderne til alle vores kundegrupper. Det er vores måde at bidrage til et grønnere Danmark, og det er noget, vi er stolte af.

Udvikling til dig, der vil og kan

I Nykredit lover vi udvikling til dig, der vil og kan – og langt de fleste af vores kolleger vil sige, at det gælder både faglig og personlig udvikling. Du vil blive udfordret med komplekse opgaver, og din erfaring vil blive styrket gennem sparring med specialister og kolleger. Du bliver en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne. Derfor vil du også være omgivet af engagerede kolleger, der i fællesskab spiller hinanden bedre. Vi vil nemlig kendes for en kultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft.

Christina Blumensaat, Private banker:

”Jeg elsker at sige, at jeg arbejder i Nykredit. På samme måde som jeg elsker vores foreningsfordele, som skinner igennem som særlige tilbud til vores kunder. Vi har noget til vores kunder, som ingen andre har. Det gør det bare sjovere som rådgiver, fordi vi jo er stolte af det, vi kan tilbyde kunderne.”