Afdelingsdirektør til Performance & Reporting i Nykredit Wealth Management
Motiveres du af at lede og udvikle mennesker? Trives du i at være i et stærkt fagligt miljø med mange stakeholders, hvor kundernes behov er i centrum og der til tider skal træffes hurtige beslutninger? Interesserer du dig for performancemåling, bæredygtighed, data, rapportering og for at bygge robuste løsninger til kunder, partnere og interne stakeholders? Så er du måske den chef vi søger til vores Performance & Reporting team i Nykredit Wealth Management.
Teamets opgaver
Performance & Reporting er en del af Solutions & Integration i forretningsenheden Wealth Development. Vi udvikler rapporteringsløsninger og datamodeller til alle kundesegmenter på tværs af Nykredit og Sparinvest. Derudover har teamet en central rolle indenfor en række faglige områder, såsom performancemåling, ESG-data og beregninger samt myndighedsrapportering. Herudover er teamet en del af en række projekter i Wealth Management, blandt andet vores Wealth Platformsprogram, hvor vi investerer i en modernisering af vores Simcorp Dimension installation samt infrastrukturen omkring. Vi har et tæt samarbejde med hele værdikæden i Nykredit Wealth Management, så vi sammen sikrer den bedst mulige fremstilling af vores data til gavn for kunder og partner.
Dine ansvarsområder
Som leder for Performance & Reporting bliver du ansvarlig for korrekt performancemåling af Nykredit og Sparinvests investeringsporteføljer. Du får ansvaret for rettidig rapportering til vores kunder og partnere, samt for at sikre at hjemmesider, myndigheder og stakeholders er opdateret med data indenfor gældende tidsfrister. De primære interne stakeholders er Nykredit Asset management, Nykredit Portefølje Administration, Private Wealth Management samt Sparinvest i både Danmark og Luxembourg.
Din rolle bliver også at sikre at vi hele tiden udvikler vores rapporteringsstandarder og at sikre de rette kompetencer stilles ind i større og mindre udviklingsinitiativer. Som leder af teamet er du desuden ansvarlig for løbende at sikre en god og konstruktiv dialog med kunder, partnere og myndigheder. Det er vigtigt, at du har interesse og systemforståelse, så du er i stand til at identificere optimeringsmuligheder i processer og systemunderstøttelse. Endelig er det væsentligt, at du forstår vigtigheden af vores data som et forretningsprodukt med stort potentiale.
Du har en ledelsesstil med fokus på udvikling, motivation og samarbejde
Som leder for Performance & Reporting bliver du en del af lederteamet i Solutions & Integration, som består af fem ledere. Du får ansvar for 13 selvstændige og dygtige specialister og tre studentermedhjælpere. Du bliver endvidere en del af Wealth Developments større ledergruppe på 17 ledere.
Du har indlevelsesevne, stort engagement og drives at skabe energi og motivation hos medarbejderne omkring deres mål og opgaver, både fagligt som personligt. I Nykredit har vi et medarbejderløfte om, at vi vil prioritere udvikling og muligheder for de medarbejdere, der vil og kan, og at vi vil kendes for en tillidsfuld kultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft – dette skal være med til at drive din hverdag.
Du er en dygtig kommunikator, der kan tage og uddelegere ansvar, og som gør en forskel i dagligdagen, når nye tiltag skal implementeres. Du sætter en ære i at identificere og bringe dine medarbejderes fordele og færdigheder i spil og sørger altid for, at I sammen formår at skabe resultater til gavn for kunder og Nykredit. Vi sætter også din personlige udvikling i højsædet og vi arbejder løbende med videreudvikling af dine færdigheder. For ledere og medarbejdere som kan og vil, er der således mange muligheder i Nykredit.
Din nye arbejdsplads
Nykredit - hvor medarbejdertrivsel og faglig udvikling går hånd i hånd. Vores nye topmoderne hovedsæde i Nordhavn er mere end bare et sted at arbejde - det er et miljø, der fremmer en sund work-life balance og en passion for faglig dygtighed. Med smukke omgivelser, moderne faciliteter og et dedikeret fokus på trivsel, tilbyder vi vores ledere og medarbejdere en platform til at udfolde deres potentiale på et højt fagligt niveau. Hos Nykredit er vi stolte af vores kultur, der fremmer en åben dialog, samarbejde og en konstant stræben efter excellence. Bliv en del af vores team, hvor vi sammen skaber en arbejdsplads, der inspirerer og udfordrer.
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kan du kontakte underdirektør Pernille Olling på tlf. 44 55 27 76. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV så hurtigt som muligt.