Leder til afdeling for modeludvikling med ansvar for IRB-modeller
Er du en dygtig leder, og motiveres du af at få en afdeling af dygtige specialister/analytikere til at skabe resultater i samarbejde på tværs af Nykredits forretningsenheder ? Så er du den rigtige til at lede Nykredits afdeling for udvikling af kreditmodeller (IRB-modeller), der er en afgørende brik i lønsomheden af Nykredit.
Din afdeling
Du bliver leder for afdelingen IRB-modeller med 11 dygtige analytikere og tre studentermedhjælpere. Afdelingen er en del af området Risikomodeller, der hører til i Nykredit CRO ressort, dvs. risikostyring. Det er dit ansvar, at afdelingen forbliver effektiv, har den krævede faglige tyngde og er motiverede. Arbejdsformen er uformel med et højt aktivitetsniveau og stort engagement. Du vil indgå i ledergruppen for området Kreditmodeller samt deltage i ledermøder for hele Risikomodeller og få tværgående indsigt.
Dine ansvarsområder
Medarbejdere og ledelse:
- inspirere, motivere og lede dygtige analytikere inden for modeludvikling og drift
- sikre personlig udvikling for medarbejderne så det faglige niveau forbliver højt.
Udvikling:
- sikre eksekvering på strategi for Nykredits IRB-modellandskab
- eje og sikre videreudvikling af frameworks og faglige standarder for udvikling
- tage ansvar for udviklingsplan og igangsætte projekter, hvori du vil: sikre at retning følger overordnet strategi på området, tage overordnede beslutninger, prioritere ressourcer samt sikre sammenhænge på tværs af projekter
- sikre løbende overholdelse af lovgivning på området
- deltage i dialog med Finanstilsynet for dit ansvarsområde.
Drift:
- overordnet ansvar for monitorering, review og tilretning af modeller
- sikre løbende inputs til koncernens modelrisikostyring, herunder opdatering af modelregister
- varetage afdelingens interesser i prioriteringsfora samt overfor stakeholders.
Arbejdsopgaverne involverer samarbejde med kolleger fra vores risikoorganisation, de kundevendte enheder, kreditafdelingen og IT.
Din personlighed og erfaring
Du er dygtig til at inspirere medarbejdere ved at tænke langsigtet, planlægge og efterfølgende handle på planen. Du har allerede ledelseserfaring fra en afdeling, der udvikler og drifter modeller. Begreber som organisering, motivation og prioritering er dagligdag for dig.
Du har en relevant uddannelse inden for økonomi/statistisk/matematisk og erfaring med modellering af kreditrisiko, herunder lovkrav til dette.
Din nye arbejdsplads
Du får din daglige gang i Nykredits hovedsæde i Nordhavn i København. Nykredit er i en rivende udvikling, og vi har fokus på at understøtte den overordnede strategi via forretningsunderstøttende kreditmodeller og en effektiv infrastruktur. Vi er kendetegnet ved at løse vores opgaver på et fagligt højt niveau samtidigt med, at vi lægger vægt på en uformel omgangstone og en fleksibel arbejdsform.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte underdirektør, Simon Ross-Hansen på tlf. 41 93 99 65. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.