Specialist til Buyside Platform and Operations i Wealth Technology
Ønsker du at arbejde med forretningskritisk it support indenfor Wealth Management, Treasury og Risk? Kan du bevare overblikket, samle trådene i en hektisk hverdag og stå på mål for en forretningskritisk systemplatform? Hvis ja – så er her muligheden for at tage din karriere til næste niveau og blive en central del af vores engagerede team.
Dit kommende job
Nykredit Wealth Technology er ansvarlig for de it systemer, Nykredit benytter inden for risiko, investering, formueforvaltning og Markets. Vi overbevist om, at topmoderne it-systemer og processer har afgørende betydning for at nå vores strategiske mål for forretningen. Vores supportteam Buyside Platform og Operations har i den sammenhæng en vigtig rolle og er en central samarbejdspartner i den operationelle hverdag. Først og fremmest for vores forretningsenheder, Wealth og Treasury & Risk - en af Danmarks ledende fondsadministrator og en af Europas største private obligationsudstedere.
Teamet Buyside Platform og Operations har ansvaret for at sikre en optimal og stabil drift af vores SimCorp Dimension (SCD) platform. Det sker igennem overvågning, automatisering, test og konfigurering af ofte komplicerede processer og løsninger. I rollen som specialist vil dine opgaver dels være assistance til brugerne af vores SCD platform med tids- og forretningskritiske ad hoc hændelser. Dels udviklingsopgaver, hvor du med udgangspunkt i forretningens behov og krav er med til finde og implementere løsninger samt procesforbedringer i og omkring SimCorp Dimension. Opgaverne løses ofte i tæt samarbejde dine kolleger i teamet eller fra Wealth Technology.
Det vil være en fordel, men er ikke et krav, at du har kendskab til processer og it systemer fra et eller flere af forretningsområderne - asset management, portefølje administration eller Treasury. Er du nyuddannet lover vi dig adgang til en stejl læringskurve og en spændende mulighed for at arbejde i skæringspunktet mellem forretning og IT.
Bliv en del af et fagligt dygtigt team
Du bliver en del af et velfungerende agilt team, hvor vi samarbejder i forhold til vores strategiske og operationelle mål. Du kommer til at arbejde tæt sammen med andre specialister og forretningsvendte interessenter. Vores evner og baggrunde spænder bredt, og vi vægter faglig sparring og udvikling højt. Vi har en god holdånd, en kultur præget af tillid og med plads til forskellighed og ikke mindst motivationen til at gøre en forskel.
Vi er placeret i København og organisatorisk i Wealth Technology, hvor vi er omkring 100 engagerede og fagligt dygtige kolleger.
Du vil gerne udvikle dig
Du har formentlig en relevant kandidatgrad indenfor IT eller økonomi og interesse for de finansielle markeder. Hertil søger du en stejl læringskurve, hvor du kan stifte bekendtskab med både finansielle og tekniske problemstillinger. Hvis du har erfaring fra området og kendskab til SimCorp Dimension, vil det være en fordel, men er ikke en nødvendighed – vi sammensætter det rette uddannelsesprogram til dig baseret på dine forudsætninger
Herudover lægger vi vægt på, at du:
- er motiveret, analytisk og struktureret
- har gode kommunikationsevner – både i skrift og tale samt på dansk og engelsk
- trives med samarbejde og udviklende arbejdsopgaver
- har nemt ved at tilegne dig ny viden og er nysgerrig på læring, udvikling og indsigt
- tager initiativ og bidrager med nye perspektiver
- er resultatorienteret.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Thomas Skou på tlf. 44 55 99 48. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.