Er tech-regulering spændende? Ja da! Og har du det på samme måde, så bliv vores nye specialist
I Tech Legal er vi med til at skabe fremtidens Nykredit, vi spænder bredt og dækker persondataretlig regulering, AI, DORA, IT-kontrakter og meget mere – alle områder i rivende udvikling. Vi har derfor brug for dig, så du sammen med otte engagerede og højt specialiserede kolleger kan gøre en forskel for Nykredit.
Vær med til at sætte dit fingeraftryk på Nykredit
I Nykredit fylder digitaliseringen meget, fordi vi gerne vil sikre, at Nykredit bliver ved med at være Danmarks førende realkreditinstitut, en af de bedste banker og en af de største kapitalforvaltere. Du vil indgå i Tech Legal, hvor vi er otte dygtige kolleger, som leverer forretningsorienteret rådgivning på højeste niveau.
Tech Legal har ansvaret for alt det juridiske ved GDPR, IT-kontrakter, AI, DORA og alt muligt andet spændende ny tech regulering. Vi har også løbende dialoger med vores eksterne samarbejdspartnere – eksempelvis BEC, Microsoft, IBM og FinansDanmark for at sikre, at Nykredit er på forkant med og forberedt på kommende regulering.
Hos os kan du komme til at beskæftige dig med at rådgive og vejlede forretningen i spørgsmål vedr. GDPR, herunder også AI. Vi har også en del implementerings- og complianceprojekter, hvor vi bidrager med juridisk indsigt – det kan f.eks. være DORA. Du vil også kunne være med til forhandling af aftaler med IT-leverandører eller databehandleraftaler, hvor vi hjælper vores procurement-afdeling. Endelig har vi også generelt et omfattende samarbejde med Nykredits IT-afdeling - eksempelvis i forbindelse med IT-sikkerhedsvurderinger og ændringer i IT-systemer og vedligeholdelse af behandlingsfortegnelsen.
I Tech Legal får du en dagligdag i et afvekslende og uhøjtideligt fagligt miljø med gode muligheder for sparring og personlig udvikling. Vi har i hele Jura & Skat, som består af i ca. 50 kolleger, et dynamisk arbejdsmiljø med kolleger, der motiveres af faglighed og for at rådgive, udvikle, implementere og drive gode løsninger.
Udviklende opgaver og stor faglighed
Vi forestiller os, at du er jurist eller erhvervsjurist og har erfaring, formentlig fra en anden finansiel virksomhed, en tilsynsmyndighed eller et advokatkontor. Du har beskæftiget dig med tech-regulering, og det vil være en fordel, hvis du også har arbejdet med finansiel lovgivning.
Vi lægger vægt på høj generel faglighed, din dømmekraft, din sans for detaljen, dit engagement og din evne til at indgå i forskellige relationer. Derudover vægter vi, at du kan omsætte de juridiske rammer til konkret rådgivning, som tilfører værdi. Vigtigst af alt er, at du med dit gode humør og positive tilgang bidrager til, at vi som afdeling har det sjovt :)
Din nye arbejdsplads
Vi har lige fået nyt hovedsæde i Nordhavn, hvor du vil være med til at skabe en ny kultur og samarbejdsform i helt nye rammer. Vi tilbyder et udviklende job i en spændende virksomhed med attraktive løn- og ansættelsesvilkår. Du får bl.a. typisk en uges ekstra ferie, en god pensionsordning og personalevilkår samt mulighed for at tilmelde dig diverse bruttolønsordninger, fitnessaftaler og massageordning.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Heidi Kusz Kejser på tlf. 23 62 84 16. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning.