Privatkundechef til Center Hillerød
Motiveres du af at sætte retning, fortsætte udbygningen af Nykredits solide position i Hillerød og omegn samt fastholde et højt engagement blandt vores dygtige medarbejdere? Og vil du lede et team af privatrådgivere, der gør drømme til virkelighed og giver flere muligheden for at bidrage til et grønnere Danmark? Så er det dig, vi leder efter.
Du sætter handling bag strategien
På centeret betjener vi både privatkunder og erhvervskunder. Vi er i alt 17 kolleger, herunder 12 i privatafdelingen, hvor du som privatkundechef har hele ledelsesansvaret. Vi lægger vægt på at bruge vores forskellige evner til at udvikle hele Center Hillerød samt sikre en god holdånd og et altid godt humør. Du har store muligheder for at sætte et solidt præg på centerets udvikling og få en central rolle i forhold til at tegne banken udadtil – både overfor eksisterende og nye kunder samt øvrige vigtige interessenter.
Du inspirerer og udvikler
Du har det daglige ledelsesansvar for et engageret privatteam på 12 medarbejdere, hvoraf 4 af dem arbejder med privatengagementet til deltidslandbrug samt mindre erhvervskunder. Du refererer til centerdirektøren, og I sætter sammen retning for medarbejdere, udøver salgsledelse og følger op på den enkeltes performance. Samtidig skaber du gode rammer og mange muligheder for, at den enkelte kan udvikle sig både fagligt og personligt. Gennem effektiv ledelse og resultatskabende evner, med fokus på fælles mål, sikrer du tilfredse kunder, så Nykredits position som boligbank i Hillerød styrkes.
Dine ansvarsområder bliver at:
- håndtere den daglige ledelse i sammenspil med centerdirektøren
- tiltrække og fastholde boligbankkunder – herunder mindre erhvervskunder og deltidslandbrug
- sikre enhedens forretningsmæssige udvikling
- sikre høj arbejdsglæde
- varetage forandringsledelse ved at sætte retning og skabe engagement.
Dine evner og erfaring skaber værdi
Vi forestiller os, at du enten har ledelseserfaring eller en solid bankfaglig baggrund. Det vigtigste er dog, at du motiveres af at udvikle mennesker og er klar på at indgå i et tæt samarbejde med centerdirektøren, hvis fælles mål er at være de dygtigste til det, vi gør. Gennem holdånd, gejst og engagement sætter du retning for dit team med fokus på både vækst og udvikling. Dine initiativer udspringer fra din vilje til altid at gøre dit bedste, og du er en inspirator, der motiverer og udvikler dit hold, så alle tager ansvar. Du vækker tillid og er optaget af at opbygge og videreudvikle dit netværk. Du er ambitiøs på dit teams vegne, motiverer, udøver salgsledelse samt følger op på den enkelte medarbejders resultater og præstationer gennem løbende individuel feedback.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et af Nykredits større centre, hvor kunderne er den vigtigste ”driver” i det daglige. Godt humør, et højt aktivitetsniveau og gode resultater betyder meget for os. Vi har en frisk og uformel omgangstone og vægter højt, at det skal være sjovt at gå på arbejde, da vi mener, det er forudsætningen for at kunne nå vores mål. Hvis du har ambitioner og kan skabe resultater, så får du gode udviklings- og karrieremuligheder i Nykredit.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed eller arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte centerdirektør, Lars Asmussen på tlf. 44 55 73 05 (holder ferie i uge 29, 30 og 31). Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.