Kreditcontroller til privatområdet som motiveres af læring og formidling
Har du et ønske om stor finansiel indsigt samt personlig og faglig udvikling? Og har du interesse for kredit på privatområdet og sparring heraf med kolleger? Så er du måske vores nye kollega.
Vi værdsætter forskelligheder og anerkender, at vores medarbejdere befinder sig i forskellige livsfaser. Hos os er der plads til alle, uanset om du er nyuddannet, midt i karrieren eller nærmer dig pensionsalderen. Et par af vores erfarne kolleger har valgt at benytte en seniorordning, der gør det muligt fortsat at bidrage til vores udvikling på en måde, der passer til deres livssituation. Derfor søger vi nu en controller mere til vores team for at styrke vores kapacitet og fortsætte med at levere høj kvalitet i vores arbejde.
Dit kommende job
Du skal sikre en effektiv og professionel kredit-controlling i Nykredit og Totalkredit, således at vi sikrer en bæredygtig kreditkultur. Vi er en afdeling med en god samarbejdskultur og sætter en ære i at nå vores mål. Det gør vi blandt andet ved at sætte faglighed og arbejdsglæde højt på agendaen.
Du skal bruge dine kreditmæssige færdigheder fra privatområdet samt din evne til at formidle til at påvirke adfærden på kreditområdet. Det er vigtigt, at du har interesse i et bredt samarbejde ud i organisationen. Du kan bevare overblikket og har gode kommunikative evner, så du i øjenhøjde og med konstruktiv dialog kan formidle resultaterne af kredit-controllingen til brug for læring.
Jobbet vil give dig en stor indsigt på kreditområdet både i Nykredit og hos de samarbejdende pengeinstitutter i Totalkredit. Du skal løbende bidrage til at optimere og udfordre vores arbejdsrutiner, så vi får en mere effektiv hverdag uden at gå på kompromis med kvaliteten.
I praksis kommer du til at arbejde med:
- controlling af nybevillinger og svage kunder både i Nykredit samt Totalkredit
- feedback og sparring med de kundevendte enheder i Nykredit og Totalkredit
- temaundersøgelser og analyser på udvalgte fokusområder
- udviklingsopgaver bl.a. i forhold til optimering af vores arbejdsrutiner og rapporteringsværktøjer.
Din erfaring
Du har kreditmæssig erfaring med privatområdet. Måske arbejder du i dag med kreditbevilling eller er en rådgiver, som deler tanken, at god rådgivning også er et godt kredithåndværk. Du har desuden solide og professionelle formidlingsevner i både skrift og tale. Gode analytiske evner vil være en fordel, da disse vil bidrage med at identificere og løse kreditproblemer effektivt, da vi udvikler digitale løsninger understøttet af AI rundt om kontrollerne.
Din nye arbejdsplads
Vi er en enhed med 22 dygtige kolleger fordelt på privat, erhverv, nedskrivning og data. Du vil indgå i vores privat team med ni kolleger og et godt fagligt miljø på tværs. Rammerne for vores arbejde er i Nykredit Huset i Nordhavn, men hvor mulighed for hjemmearbejde er en naturlig del af hverdagen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte underdirektør, Conny Poulsen på tlf. 40 91 99 90. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi inviterer løbende til samtaler.