Softwareudvikler til spændende produktteam i Nykredits Wealth-område
Er du klar til at forme fremtidens IT-platform hos en af Danmarks største finansielle institutioner? Har du erfaring med softwareudvikling inden for finans eller formueforvaltning, eller er du interesseret i at anvende dine evner i et nyt og spændende domæne? Er du villig til at tænke nyt og dele dine innovative idéer? Så kan du være den softwareudvikler, vi søger til vores udviklingsteam i Wealth Technology.
Hvorfor har vi brug for dig?
Wealth Management er et voksende forretningsområde i Nykredit med processer og et nuværende systemlandskab, der mangler den skalérbarhed, standardisering og automatisering, som forretningsmæssigt kan understøtte vores fortsatte vækst. Derfor har vi iværksat et program med det formål at etablere en fremtidssikret platform for Wealth Management. Denne platform skal fungere som et enkelt og skalérbart fundament for fremtidig vækst i forretningsområdet. Dette strategiske platformsprogram indebærer både en re-implementering af hele vores SimCorp Dimension-platform, implementering af nye SaaS-løsninger, samt redesign af egenbyggede løsninger.
Bliv en del af et lille og dygtigt produktteam
Du vil blive en del af Fund Accounting Products-teamet, som har produktansvar for systemerne i fund accounting- og fund valuation-værdikæden, for eksempel bruges vores løsninger til at beregne den indre værdi af investeringsfonde. Ovennævnte platformsprogram har en kæmpe indvirkning på vores opgaver og systemer. Vi skal bygge nye løsninger, vi skal være med til at analysere og beslutte om vi skal transformere eller nedlægge nuværende løsninger og parallelt skal vi forvalte selvsamme (legacy)løsninger ind til de nye træder i kraft. Vores fremtidige systemlandskab skal være cloud-baseret på .Net, C#, REST, microservices og event-baseret arkitektur. Denne transformation er lige startet og du kan blive en del af det.
Teamet består af en håndfuld softwareudviklere, to SimCorp Dimension-specialister og en Development Lead, som også er HR-leder for teamet. Teamet har en dygtig Product Owner fra forretningen. Vi kører scrum og holder overblik over vores opgaver i Jira med faste dailys og to-ugers sprintkadence.
I teamet har vi en kultur, der er kendetegnet af tillid og en uformel omgangstone med plads til humor og forskelligheder. Vi lykkes igennem at samarbejde med hinanden, vores forretningsvendte kollegaer, og med vores øvrige kollegaer i Wealth Tech området.
Dine opgaver
Du vil bevæge dig i hele udviklingsstakken (frontend – backend) og vil blandt andet:
- Udvikle API’er, backend-løsninger og frontend i C#.
- Omdesigne legacy-løsninger til ny og moderne arkitektur med indbygget test og kvalitet.
- Anvende din sans for god software engineering til at sikre stabile og skalerbare løsninger.
- Have kritisk dialog med forretningen om de rigtige løsninger til deres udfordringer og behov.
- Påtage dig et ansvarsfuldt ejerskab på de løsninger, du er med til at levere og forvalte.
Dine kvalifikationer og erfaring
Vi søger en softwareudvikler, der kan bidrage til teamets faglighed. Derfor har du minimum fem års erfaring med softwareudvikling, og du kan omsætte din erfaring og viden til stabile forretningsløsninger med god kvalitet. Erfaring med transformation af legacy-systemer vil være en fordel. Du tøver ikke med at tage ordet på teammøder eller nytænke vores løsninger og måder vi arbejder på. Du besidder en sund utålmodighed og har en ”let’s go”-attitude, som smitter af på dine kolleger.
Vi forventer, at du i dag sidder i en lignende rolle, hvor du har erfaring med backend-løsninger på .NET stakken. Da hele vores eksisterende løsningskatalog skal evalueres ud fra devicen ”buy before build” skal vores egenbyggede løsninger designes og bygges rigtigt. Derfor søger vi dig, som gerne:
- Har en bachelor eller højere i computer science, engineering eller anden relevant uddannelse.
- Har erfaring med .NET og C# udvikling.
- Har erfaring med REST, microservices og event-baseret arkitektur, gerne med Azure som cloud platform.
- Har erfaring med DevOps mindsettet og deployment på container platforme.
- Tænker “everything as code” i test, platform og infrastruktur.
- Har interesse i brugen af AI i dit arbejde (ChatGPT, Github Copilot/Chat).
- Værdsætter kvalitet fremfor kvantitet og deltager i tekniske diskussioner og løsningsdesign med andre udviklere og arkitekter.
- Deler ud af din viden, både til andre udviklere, Product Owners og teamet.
- Er interesseret i nyudvikling, men tager fat, når de lidt ældre løsninger også skal forvaltes.
Din nærmeste leders ledelsesstil
Du vil referere til lederen af Fund Accounting Products-teamet, Cathrine Iversen. Som din nærmeste leder er Cathrine tillidsfuld, empatisk og transparent, og der lægges vægt på arbejdsglæde, godt samarbejde og en humoristisk tilgang i teamet. Du vil få løbende sparring og faste 1:1 sessioner, hvor det også sikres, at din udvikling prioriteres.
Din kommende arbejdsplads
I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi overvejende er ejet af en forening, der repræsenterer kunderne, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.
Din fysiske arbejdsplads vil være i vores nye hovedsæde Nykredit Huset på Sundkrogsgade 25 i Nordhavn, hvor hele teamet sidder. Der er mulighed for hjemmearbejde.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du meget velkommen til at kontakte Development Lead, Cathrine Iversen på tlf. 61 27 23 69. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Hvis du er interesseret i rollen, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi inviterer løbende til samtaler.