*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser | 6 min

Penge tilbage i skat? Sådan får du mest ud af dem

På fredag sker det. Skattestyrelsen udbetaler restskat til de danskere, der i løbet af 2022 betalte for meget i skat. Og der er stor forskel på, hvordan man får pengene til at række længst muligt.

Nykredit

Når skat begynder at udbetale overskydende skat til danskerne d. 14. april, vil det for mange af os føles som en ekstra uventet sum penge, som vi kan være tilbøjelig til at bruge på at forsøde tilværelsen med lidt ekstra luksus. Men der er god grund til at tænke en ekstra gang over, hvad pengene skal bruges til.

Vi er nemlig tilbøjelige til at opfatter overskydende skat som en uventet gevinst, og bruger derfor pengene anderledes, end hvis de var blevet udbetalt løbende. Men det er værd at huske på, at det jo er dine egne penge, som du får retur - ikke en lottogevinst.

Det er derfor en god idé lige at stoppe op og gøre sig nogle tanker om, hvordan vi kan få mest muligt ud af pengene. Overskydende skat er nemlig udtryk for, at man har betalt mere i skat, end man retmæssigt skulle, og svarer således til, at man hver måned det forgangne år har sparet en lille smule af sin løn op hos skat.

Nogen vælger bevidst at betale for meget i skat i løbet af året, og bruger det som en slags opsparing, men det kan være en dårlig idé og ikke noget jeg vil anbefale. Når man opsparer penge hos skat får man på nuværende tidspunkt 0 pct. i rente. Derfor er det en anbefaling at få justeret sin forskudsopgørelse, så man undgår negative såvel som positive overraskelser fra skat fremover, og i stedet aktivt får lagt til side hver måned, fx på en opsparingskonto eller en investeringskonto, hvor det vil være muligt at få et afkast.

Overvej hvordan du vil bruge pengene – så kan du få mest ud af dem

  • Afdrag dyr gæld

Det er måske ikke lige det, du har allermest lyst til at bruge pengene på, men ikke desto mindre er det en god idé. Når der kommer ekstra afvikling på dyr gæld, så vil færre af dine penge gå til høje renter og gebyrer. Imens kan du glæde dig over, at den strategi støt og roligt giver ekstra overskud til det sjove i livet.

  • Sæt pengene ind på en børneopsparing

Hvis du har børn eller børnebørn, kan det være fornuftigt at sætte de overskydende skattekroner ind på deres børneopsparing. Det giver barnet en god økonomisk ballast, når det en dag skal stå på egne ben. Det er muligt at oprette én børneopsparing pr. barn og du kan indsættes op til 6.000 kr. om året (maksimalt 72.000 kr. i alt). Opsparingen er meget attraktiv da alt afkast er skattefrit.

  • Investér pengene

Danskerne køber aktier og obligationer som aldrig før. Hvis du har fået ekstra penge ind på kontoen, og ikke forventer at skulle bruge dem de næste tre år, kan det være en god løsning at investere dem. På den måde kommer pengene til at arbejde for dig. Det kan du eventuelt gøre via en Aktiesparekonto, hvor afkastet er attraktivt beskattet med 17 pct.

  • Indsæt pengene på en aldersopsparing

Det kan være en stor fordel at indbetale pengene på en aldersopsparing. Udgangspunktet er, at du kan indskyde op til 8.800 kr. om året, og op til 56.900 kr. syv år før folkepensionsalderen.

For de fleste kan der indskydes op til 8.800 kr. årligt, og selv ud fra en konservativ forudsætning, vil 8.800 kr. indsat årligt på en aldersopsparing over 20 år blive til mere end 350.000 kr., når man tager højde for rentes rente effekten.

  • Energioptimér din bolig

Selv mindre energirenovationer kan spare dig mange penge i forbrug. Du kan fx overveje at isolere bedre for at spare på varmeforbruget, og at udskifte dit gamle olie- eller gasfyr, så du i fremtiden både kan spare penge og passe på klimaet, når hjemmet skal varmes op.

Model.Name photo

Jeanette Kølbek

Formueekspert

Jeanette er ekspert i privatøkonomi og forbrugertrends inden for opsparing, pension og investering. Hun navigerer danskerne sikkert gennem det privatøkonomiske landskab, så de ved at optimere deres formue kan opnå finansiel tryghed gennem hele livet.

Relaterede Artikler

Artikel Økonomiske analyser
26. juli, 2024

Detailsalget tabte lidt luft under vingerne i juni – og udsigterne er tilmed forværret en tand

Detailsalget faldt med 0,1% fra maj til juni, når der korrigeres for normale sæsonudsving og prisudviklingen. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmark Statistik.
Artikel Økonomiske analyser
24. juli, 2024

Er din pensionsformue på samme niveau som dine jævnaldrende?

Ifølge seneste tal fra Danmarks Statistik har den gennemsnitlige dansker en pensionsopsparing på 962.100 kroner før skat. Tallene afslører dog markante forskelle i pensionsformuerne på tværs af aldersgrupperne.
Artikel Økonomiske analyser
18. juli, 2024

ECB holder renten fast, men meget tyder på rentenedsættelse til september

Den europæiske centralbank holdt helt som ventet renten fast i dag. Nærmest ingen havde forventet andet.