Årets første kvartal byder på udbyttekroner fra mange aktier og investeringsforeninger, og som investor skal man i den forbindelse tage stilling til, om man vil geninvestere sine udbyttekroner.
For ved at geninvestere og udnytte renters rente-effekten forøger man altså formuen, man får renter af. Se det som snebolden der bliver ved med at rulle rundt. Med årene bliver snebolden endnu større, jo længere tid den ruller rundt.
Skal man ikke bruge pengene her og nu til fx boligforbedringer eller forbrug, og har man en længere tidshorisont, kan det være en fordel at geninvestere udbyttet.
Novo Nordisk er en af de mest folkekære aktier i Danmark. Så lad os se lidt nærmere på den.
Den lyseblå graf nedenfor viser effekten af geninvesteret udbytte i Novo Nordisk aktien, i en 15årige periode. Den mørkeblå graf viser udviklingen i Novo Nordisk aktiekursen, hvor udbytterne er udbetalt og ikke geninvesteret.
Købte man en Novo Nordisk aktie tilbage i starten af 2009, og geninvesterede udbytterne i samme aktie, vil den samlede værdi være 972 kr., 15 år senere. Til sammenligning vil man, hvis udbyttet ikke var geninvesteret, have en samlede værdi på 861 kr. (Aktiekursen på 720 kr. og udbytter på i alt 141 kr.)
Så ved at aktivér udbytterne igen, vil renters rente-effekten bidrage med et ekstra afkast på ca. 13 procent.
Gevinsten ved at geninvestere udbytte fra Novo Nordisk aktien, og få rentes-rente effekten, er ikke et enestående eksempel. Tager vi et kig på fx det amerikanske S&P500 indeks, er det langsigtede afkast også begunstiget af geninvestering af udbytterne.
Investerede man i S&P500 indekset tilbage i 2009, og brugte årenes udbytter på at geninvestere i samme indeks, vil den samlede værdi være 43.219 kr., 15 år senere (lyseblå graf). Havde man derimod ikke geninvesteret udbyttet, vil den samlede værdi være 36.141 kr. (Kursen på 32.173 kr. og udbytter på i alt 3.968 kr.)
Det betyder at renters rente-effekten har bidraget med et ekstra afkast på ca. 20 procent, i den 15årige periode.
Rigtig mange private investorer har intentionen om at få geninvesteret deres udbytte, men får det ikke lige gjort, når hverdagen indtræffer. Det er her en automatisk geninvesteringsaftale kan være en god løsning. Og så er det ofte uden betaling af kurtage, når der geninvesteres.
Mange banker tilbyder sådan en geninvesteringsaftale, og har man først oprettet en, vil udbytterne automatisk blive geninvesteret. Mulighederne for automatisk geninvestering af udbytterne varierer fra bank til bank.
Tilbydes automatisk geninvestering ikke, kan det give rigtig god mening at geninvestere udbytterne selv. Er det nogle mindre beløb, man får i udbytte, kan det af omkostningsmæssige årsager, være en fordel at spare lidt op, inden der investeres.
Har man mange penge i en aktie eller en fond, kan udbyttet være en kærkommen lejlighed til at investere pengene i en anden aktie eller fond. Det kan øge diversifikationen i porteføljen, og gør investor mindre sårbar.
Vi ser ofte, at private investorer har en forkærlighed og stor andel af bestemte brancher - fx medicinalindustrien, den finansielle sektor eller noget tredje. Det kan både være bevidst og ubevidst. Uanset hvad, kan udbytte være en kærkommen lejlighed til at se sig om efter en fond eller aktie i en anden branche, så man spreder risikoen lidt mere.
For der findes ingen garantier i investeringsverdenen, og derfor er spredning din redning.
