*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Økonomisk analyse
Artikel Økonomiske analyser | 5 min

Danskernes bankkonto bugner – men misser gylden mulighed for afkast

Nationalbanken har netop offentliggjort en statistik der viser, at danskernes indlån i bankerne endnu engang slår rekord. Ved udgangen af maj måned stod der 1.168,9 mia. kr. Det er en stigning på 75,5 mia. kr., svarende til 6,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Nykredit

Danskernes økonomiske råderum er større i øjeblikket, og det giver mulighed for at kunne spare op. Og set i lyset af generelle prisstigninger på omkring 2 procent, en forventning om at se lønstigninger på ca. 5 pct. i 2024, samt et boost på 0,45 procent fra afskaffelsen af Store Bededag, er det meget sandsynligt, at danskerne vil blive ved med at øge indestående på bankkontoen i 2024.

De mange penge svarer til, at hver voksne dansker, i gennemsnit, har 243.000 kr. stående kontant på bankkontoen. Det er en gennemsnits betragtning, så det er langt fra alle der kan genkende det beløb, når man åbner netbanken. Nogle må tære af opsparingen, imens andre fortsat har mulighed for at spare op.

Isoleret set er det en god nyhed, at danskerne polstrer sig økonomisk med penge på kontoen, men ud fra et privatøkonomisk synspunkt, kan man gå glip af et afkast, hvis pengene står på en bankkonto til lav forrentning. Hvilken rente man bliver tilbudt i sin bank varierer, men på nuværende tidspunkt er kontorenten ca. 0,5-2 pct.

Bemærk at Danmarks statistik har revideret tallene for perioden 2004-2024. Revisionen sker som følge af, at et enkeltstående indberettende pengeinstitut har erfaret, at de gennem en længere periode har indberettet data som ikke var retvisende. Revisionen betyder at niveauet for danske privatkunders indlån reduceres, mens udviklingen i mindre grad er påvirket.

Se her

Den usynlige regning

Selvom stigningen i de generelle priser har været stærkt aftagende, er der fortsat årlige prisstigninger i Danmark. I maj måned var inflationen 2,2 pct. sammenlignet med samme måned året før.

Inflationen er en salgs usynlig regning, idet pengene bliver mindre værd år for år. Og med en kontorente på 0,5-2 pct. før skat, har det ikke været tilstrækkeligt for at kunne holde trit med inflationen, det seneste år.

Har man positiv kapitalindkomst, skal man have ca. 3,50% i rente før skat, for at undgå inflationen udhuler købekraften. Og har man negativ kapitalindkomst, er det ca. 3,30% i rente før skat.

Få pengene til at arbejde for dig – og forbedre din købekraft

Et alternativ til at placere pengene på en konto, er at investere dem. I et historisk perspektiv har investering i værdipapirer, overordnet set, givet et bedre afkast end at placere pengene på kontoen. Dog kan det varierer alt efter risikovilligheden og tidshorisonten.

Ser vi fremad har Rådet for Afkastforventninger givet deres prognose, og de forventer et årligt afkast på stats- og realkreditobligationer i omegn af 2,8% og globale aktier 6,8%. Det er alt andet lige et bedre forventet afkast, end at lade pengene stå kontant.

Dog skal det siges, at er der planer med pengene inden for 3 år, frarådes det at investere, da man på den korte bane kan være følsom overfor de kursudsving, der kommer. Kursudsving har det med at udligne sig over længere tid. Derudover er det altid en god ide at have til en regnvejrsdag, som der kan bruges af i de perioder, hvor pengene er små. En god tommelfingerregel er, at have en kontant buffer på 2-3 månedslønninger efter skat. Så er der til uforudsete udgifter.

Så meget kan du gå glip af

Investering

En privat person har 243.000 kr. og investerer dem i 5 år.

Det årlige afkast er 4 pct. efter omkostninger og skat (ved positiv kapitalindkomst og aktieindkomst under progressionsgrænsen).

Efter 5 år vil man have en værdi på ca. 296.000 kr.

Kontanter på bankkontoen

En privat person har 243.000 kr. stående på kontoen i 5 år.

Renten på kontoen er 1 pct. årligt (svarende til 0,63 pct. efter skat ved positiv kapitalindkomst).

Efter 5 år vil man have en værdi på ca. 251.000 kr.

Over en 5årige periode vil man gå glip af ca. 45.000 kr. efter skat, hvis pengene står på en konto og ikke bliver investeret.

Har man dyr gæld, som fx forbrugslån eller kassekredit, er det en god ide og nedbringe det, inden der investeres. Det kan give yderligere luft i økonomien fremadrettet og så er rentesatsen på en dyr gæld ofte så høj, at det kan være vanskeligt og opnå et afkast som er større, eller som minimum matcher, den rente man betaler på et forbrugslån eller kassekredit.

Endelig kan det være værd at overveje at polstre din pensionsopsparing yderligere. Det kan der også være skattemæssige fordele ved.

Model.Name photo

Jeanette Kølbek

Formueekspert

Jeanette er ekspert i privatøkonomi og forbrugertrends inden for opsparing, pension og investering. Hun navigerer danskerne sikkert gennem det privatøkonomiske landskab, så de ved at optimere deres formue kan opnå finansiel tryghed gennem hele livet.

Relaterede Artikler

Artikel Økonomiske analyser
28. juni, 2024

Hovedrevision af det danske nationalregnskab ændrer ikke billedet af dansk økonomi markant

Dansk økonomi skrumpede kun med 1,4% i 1. kvartal i år. Før hovedrevisionen var det bedste bud en tilbagegang på hele 1,8% fra 4. kvartal 2023 til 1. kvartal i år. Ses der på de årlige vækstbidrag de seneste år, så kommer hovedparten af fremgangen fortsat fra industrien, herunder ikke mindst medicinalindustrien.
Artikel Økonomiske analyser
20. juni, 2024

Kongetallet for dansk økonomi peger på ny fremgang i april

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg igen i april, hvor yderligere 6.600 personer kom i job. I april var der således 3.023.300 lønmodtagere. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.
Artikel Økonomiske analyser
20. juni, 2024

Danskernes køb af huse er tilbage på normalt niveau - men de er fortsat ikke så vilde med ejerlejlighederne

Boligsiden har offentliggjort handelstal for maj 2024. Tallene viser fremgang i salget for alle tre boligtyper og det samlede salg af boliger i maj 2024 ligger nu tæt på niveauet fra før coronapandemien.