*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser | 4 min

Danskernes køb af huse er tilbage på normalt niveau - men de er fortsat ikke så vilde med ejerlejlighederne

Boligsiden har offentliggjort handelstal for maj 2024. Tallene viser fremgang i salget for alle tre boligtyper og det samlede salg af boliger i maj 2024 ligger nu tæt på niveauet fra før coronapandemien.

Nykredit

Det er primært et øget hussalg, der hen over de seneste par måneder gradvist er øget og som dermed trækker godt op i det samlede salg af boliger i Danmark. Tallene viser dog også, at der fortsat er en enkelt boligtype, som danskerne for tiden ikke er så vilde som normalt med at købe. Salget af ejerlejligheder er nemlig også gradvist øget hen over foråret, men niveauet ligger dog fortsat noget lavt historisk set. Ser man bort fra de seneste års tumult på ejerlejlighedsmarkedet, så skal vi tilbage til 2014 for at finde et tilsvarende eller lavere niveau for handelsaktiviteten på ejerlejlighedsmarkedet.

Hussalget trækker læsset  - Nordsjælland og Københavns omegn igen på vej op

Salget af boliger i Danmark kom noget trægt fra start i 2024, hvor salget af især ejerlejligheder tog nogle ordentlige slag som følge af de nye og højere boligskatter. Men også salget af huse kom noget overraskende skidt fra start i lyset af skattelettelser for den boligtype samt forholdsvis store lønstigninger og stor jobsikkerhed. Danskerne har i de seneste måneder i stigende grad fundet lysten til huskøb frem og i takt med, at foråret og den ekstra skilling på lønsedlen fik fat, så er der flere og flere huse der skifter ejer. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at hussalget i Nordsjælland og den Københavnske omegn er øget kraftigt i de seneste måneder. I netop de områder startede 2024 eller med meget lavt hussalg som følge af de nye boligskatter. Samtidig er vi i en situation, hvor de store rentestigninger ligger nogle år tilbage og danskerne er formentlig ved at vænne sig til, at det er blevet dyrere at låne penge til boligkøbet, men det virker ikke længere så utrygt i kraft af de mange andre positive tendenser i dansk økonomi, som trækker i den modsatte retning.  

Ejerlejlighedssalget fik sig et ordentligt spark over skinnebenet i starten af året, og trods stigningen i maj måned er der fortsat et stykke op til det handelsniveau som vi så i årerne op mod pandemien. Når det er sagt, så må vi sige, at ejerlejlighedsmarkedet indtil videre har vist sig ret robust over for de højere boligskatter, der godt nok har gjort et indhug i handlerne, men salgspriserne har næsten holdt niveau. Prisfaldene har været beskedne og mange ejerlejlighedsejere trækker nok vejret lidt lettere nu end ved årsskiftet, mens de mange håbefulde førstegangskøbere endnu engang må sande, at der ikke er nogen let vej ind på ejerlejlighedsmarkedet i de dyreste områder.

Danskernes lyst til at købe sommerhuse er også opadgående, men dog også fortsat noget lunken. Situationen på sommerhusmarkedet ligner på nogle punkter, den vi ser på ejerlejlighedsmarkedet med forholdsvis få handler, men et prisniveau, som nogenlunde holder stand som følge af et fortsat lavt udbud og sælgere der ikke er tvunget ud ia t sælge til udsalgspris. På sommerhusmarkedet har den lavere aktivitet dog stået på i længere tid og der er begyndt at være små prisfald på det marked.

Fremtiden for bolighandlerne?

Vi forventer at se et fortsat stigende antal bolighandler hen over 2024 og 2025. Kombinationen at pæn reallænsfremgang, et stabilt og stærkt arbejdsmarked samt renter, der ventes at være dalende vil samlet set være med til at løfte salget af alle tre boligtyper yderligere.

Den konkrete udvikling

Konkret blev der i maj solgt 4.773 huse, 1.457 ejerlejligheder og 966 sommerhuse, hvilket svarer til stigninger på hhv. 6,2%, 8,3% og 5,1% i forhold til april. Efter sæsonkorrektion er der tale om fremgang i antallet af handler med huse og ejerlejligheder på hhv. 3,0% og 11,0% fra april til maj 2024. Sæsonkorrigeret falder antallet af handlede sommerhuse dog med 2,4%. 

Model.Name photo

Mira Lie Nielsen

Boligøkonom: Rådgiver og inspirerer boligejerne om boligfinansiering, boligpriser og udviklingen på boligmarkedet.

Relaterede Artikler

Artikel Økonomiske analyser
28. juni, 2024

Hovedrevision af det danske nationalregnskab ændrer ikke billedet af dansk økonomi markant

Dansk økonomi skrumpede kun med 1,4% i 1. kvartal i år. Før hovedrevisionen var det bedste bud en tilbagegang på hele 1,8% fra 4. kvartal 2023 til 1. kvartal i år. Ses der på de årlige vækstbidrag de seneste år, så kommer hovedparten af fremgangen fortsat fra industrien, herunder ikke mindst medicinalindustrien.
Artikel Økonomiske analyser
28. juni, 2024

Danskernes bankkonto bugner – men misser gylden mulighed for afkast

Nationalbanken har netop offentliggjort en statistik der viser, at danskernes indlån i bankerne endnu engang slår rekord. Ved udgangen af maj måned stod der 1.168,9 mia. kr. Det er en stigning på 75,5 mia. kr., svarende til 6,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Artikel Økonomiske analyser
20. juni, 2024

Kongetallet for dansk økonomi peger på ny fremgang i april

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg igen i april, hvor yderligere 6.600 personer kom i job. I april var der således 3.023.300 lønmodtagere. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.