![Model.Name photo](/globalassets/billeder/nykredit-medarbejdere/v-20210906070813/pls_palle_soerensen.jpg)
Kongetallet for dansk økonomi peger på ny fremgang i april
Lønmodtagerbeskæftigelsen steg igen i april, hvor yderligere 6.600 personer kom i job. I april var der således 3.023.300 lønmodtagere. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.
![Nykredit](/globalassets/billeder/mennesker-i-arbejde-pa-kontor/lager_1400x788.jpg)
Beskæftigelsen var også i hopla i april. Det på trods af at det seneste nationalregnskab viste en noget nær katastrofal udvikling i aktiviteten i dansk økonomi i 1. kvartal. Forklaringen er nok, at nationalregnskabet tegner et alt for dysters billede i forhold til virkeligheden – det er i hvert fald vores bedste bud.
Danske produkter og services er i høj kurs både herhjemme og i udlandet. Medicinalindustrien står i en ekstraordinært god situation. Det presser beskæftigelsen lidt op både direkte og indirekte i andre erhverv. Men mere vigtigt er formentlig den indenlandske efterspørgsel. Privatforbruget har udviklet sig ganske pænt den seneste tid, hvis vi lige ser bort fra de få bilkøb i starten af året. Det trækker beskæftigelsen op.
Udsigterne er relativt fornuftige. Danskernes lønninger stiger i et højt tempo, og inflationen er lav. Det giver mere luft i budgettet og dermed et endnu større privatforbrug fremadrettet. Et større privatforbrug er også lig med flere beskæftigede. Samtidig peger meget på, at medicinalindustrien kan blive ved med at levere et usædvanligt stort bidrag til beskæftigelsen den kommende tid. Det gælder både ansatte i produktionen, men også beskæftigede i følgeerhvervene, herunder fx i byggeriet, der står for opførslen af nye produktionsanlæg.
Nykredits bedste bud er, at beskæftigelsen fortsætter med at stige de kommende kvartaler, om end i et mere behersket tempo.
![Model.Name photo](/globalassets/billeder/nykredit-medarbejdere/v-20210906070813/pls_palle_soerensen.jpg)
Relaterede Artikler
![](/cdn-cgi/image/w=415,h=250,f=webp,fit=cover,q=85/globalassets/billeder/natur-miljo-og-arstider/v-20191113143419/dansk_landskab_groent_huse.png)
Hovedrevision af det danske nationalregnskab ændrer ikke billedet af dansk økonomi markant
![](/cdn-cgi/image/w=415,h=250,f=webp,fit=cover,q=85/globalassets/billeder/v-20220316130922/nationalbanken.jpg)
Danskernes bankkonto bugner – men misser gylden mulighed for afkast
![](/cdn-cgi/image/w=415,h=250,f=webp,fit=cover,q=85/globalassets/billeder/bolig/hus/v-20180411101401/huse_cykel_gade.png)