Eurozonens vigtigste erhvervsbarometer falder som en sten
Det samlede PMI-indeks for eurozonen faldt fra 50,0 til 48,1 – en elendig udvikling som er langt fra forventningen om et uændret PMI.
Både indekset for fremstilling og service viser en svag udvikling, men mest overraskende er det betydelige fald, som vi ser i servicesektoren (fra 51,6 til 49,2).
Faldet er ikke mindst trukket af Frankrig, som ser en horribel udvikling i særligt servicesektoren, hvor PMI falder 49,2 til 45,7. Det er en ganske bekymrende udvikling for regionen.
De meget svage PMI-tal, som kommer i kølvandet på skuffelser i PMI over de foregående måneder sætter spørgsmålstegn ved holdbarheden af den fremgang, som vi fx så i BNP for 3. kvartal. Her voksede økonomien i eurozonen kraftigere, end vi har set det i flere år. Men dagens tal peger set isoleret på fornyet tilbagegang i eurozonen.
Dagens tal må også bekymre ECB. Så svage økonomiske signaler bør lede til en diskussion om, hvorvidt økonomien lige nu bliver mødt med den rette pengepolitik. Nogen tyder på, at ECB har været for langsommere til at få sænket renterne. Det forstærker også diskussionen om, hvorvidt en rentenedsættelse på et halvt snarere end et kvart procentpoint er påkrævet i december. Samtidig har valget af Trump som præsident kun forstærket usikkerheden om økonomien i 2025.
Det komplicerer dog billedet en smule at vi for få dage siden, fik tal for lønudviklingen, der viste den kraftigste vækst i lønninger i mere end et årti. Det vil være et modargument for kraftigere rentenedsættelser hos de mest inflationsforskrækkede i ECB. Tallene sender helt naturligt 10-årige tyske og danske statsrenter kraftigt ned (falder 8-9 bp), mens forventningerne til lempelser fra ECB skrues i vejret.