*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Økonomiske analyse
Artikel Økonomiske analyser | 2 min

Federal Reserve holder renten fast - usikkerheden om Trump er for stor

Federal Reserve har besluttet af lade renten stå uforandret efter de sidste dages møde i centralbanken. Helt i tråd med både vores og markedets forventninger.

Nykredit

En række af medlemmerne af centralbankens styringsråd udtrykte på det foregående møde bekymring for, at Trumps politiske agenda indeholdt elementer, som kunne resultere i, at inflationen igen ville tage til. Men det er usikkert, hvad, hvor meget og hvordan det måtte blive gennemført i praksis. Derfor tolker markedet situationen sådan, at centralbankens medlemmer umiddelbart hælder til en ”vent og se”-tilgang.

Amerikansk økonomi kører lige nu i et solidt gear, så der er heller nogen fornemmelse af, at det er afgørende at renterne justeres i en fart. De økonomiske signaler, vi får, giver plads til tålmodighed i Federal Reserve.

Ingen er rigtig blevet klogere siden Trump er tiltrådt. Signalerne har været mange, og der er endda udsendt en bunke dekreter allerede, men på de helt store og afgørende spørgsmål, der er vi ikke meget klogere på, hvordan Trump helt konkret ender med at strikke sin politik sammen.

Det eneste vi allerede kan se klart er, at Trump skaber masser af stormvejr, støj og opmærksomhed om sin person.

Vores forventning er ikke desto mindre, at renterne i USA ligger et stykke under dagens niveau, når vi når slutningen af året.

Model.Name photo

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler