Strategi-update: Trump går i krig med toldforhøjelserne

• Toldforhøjelserne er knyttet op på immigration og stoffer – det er uklart, hvad der skal til, for at de droppes.
• Vi ser væksten blive ramt hårdere end inflationen, hvorfor Feds reaktion om noget bør være lavere snarere end højere renter.

Trump-administrationen annoncerede lørdag officielt indførelsen af toldforhøjelser rettet mod Mexico, Canada og Kina. De træder i kraft tirsdag. Forhøjelserne blev allerede indvarslet i november af den (dengang) kommende præsident, og intentionen blev gentaget ved Trumps indsættelse. Men der har hersket tvivl om, hvorvidt truslerne ville blive til virkelighed, da Trump under sin første embedsperiode ofte truede med toldforhøjelser, som aldrig blev realiseret.

Mere specifikt hæves toldsatserne med 25 procentpoint på import fra Mexico og Canada, dog kun 10% procentpoint, for så vidt angår Canadas energi. Kinesisk import pålægges også en ekstra told på 10% procentpoint. Der er ikke umiddelbart lagt op til, at varekategorier undtages, men den slags specificeringer kan evt. komme. Tiltagene kommer på trods af pres fra dele af Trumps stab, som ikke ønskede så voldsomme handelspolitiske slag.

Toldforhøjelserne knyttes op på indstrømning af illegale immigranter og stoffer – ikke mindst fentanyl – fra de tre lande. Toldforhøjelser siges at skulle forblive i kraft, indtil de pågældende lande formår at håndtere problemerne. Det er yderst tvivlsomt, om det vil lykkes, men når det kommer til Canada og Mexico, så kan eventuelle symbolske tiltag på særligt immigrationsområdet måske medvirke til at give Trump tilstrækkelige argumenter til at kunne hævde, at den hårde kurs var en succes, så toldsatserne igen kan skrues ned.

Det er USA’s tre største handelspartnere, som rammes. Alle med en samlet værdi for eksporten til USA på over USD 400 mia. De præcise andele svinger lidt fra år til år (omkring 15%), men Mexicos andel har særligt været tiltagende siden handelskrigen med Kina, og Mexico ligger på de nyeste opgørelser forrest, og Kina bagerst. Importen fra de tre lande udgør tilsammen næsten 50% af USA’s vareimport. De tre lande ligger også i top som eksportdestinationer.

Canada har allerede annonceret handelspolitisk gengældelse ved at pålægge 25% told på amerikanske varer til en værdi af CAD 156 mia. (svarende til godt USD 100 mia.). Det dækker omkring en tredjedel af importen fra USA. Ca. en femtedel af forhøjelserne bliver implementeret tirsdag, og den resterende del først om ca. 3 uger, så canadiske virksomheder kan nå at forberede sig på chokket. Andelen af vareeksporten, der går til USA, ligger på omkring 75%.

Mexicos præsident, Sheinbaum, lovede også gengældelse og pointerede muligheden for at anvende både toldvåbnet og andre former for handelsrestriktioner. Mexicos økonomiske situation er bundet mere op på USA, end det er tilfældet for noget andet land i verden. Omkring en tredjedel af aktiviteten i økonomien er på den ene eller anden måde relateret til handlen med USA. Eksporten til USA fylder næsten 80% af landets samlede eksport. Derfor kan en vedvarende handelskrig med USA koste landet et fald i BNP på adskillige procent. Kina har i skrivende stund endnu ikke meldt et konkret modsvar ud.

For alle de involverede lande er det økonomisk omkostnings-fyldt. I særdeleshed for Mexico og Canada. Men også for USA kan en handelskonflikt blive bekostelig. Meget afhænger selvsagt af modsvaret fra samhandelspartnerne, men der er en høj grad af integration mellem de nordamerikanske økonomier, og sammenfletningen af industrier på tværs af grænserne er kun blevet endnu tættere i kølvandet på USA’s handelskrig med Kina. Derfor vil en handelskrig mellem særligt nabolandene også ramme mange amerikanske virksomheder hårdt.

Slaget til Mexico og Canada vil sandsynligvis modereres af en betydelig valutakurssvækkelse, mens USA vil opleve det mod-satte. Den effekt var allerede i gang inden den officielle ud-melding, da dollaren generelt er styrket de sidste måneder. Både Bank of Canada og andre institutioner har estimeret effekterne til at kunne være fald i BNP på op til nogle procent i Mexico og Canada, mens USA også risikerer at tabe, hvad der svarer til 0,5-1% i vækst. Der er stor følsomhed over for antagelserne om, hvordan scenariet udspiller sig, fx hvordan gengældelse og evt. eskalering forløber, hvordan valutakurserne bevæger sig osv. Det gælder også effekten på inflationen.

Vi har ingen dækning af Mexico/Canada, så vores fokus er amerikansk inflation og Federal Reserves reaktion. Er handelskrigen med Kina i 2018/19 en god model, så er der kun et moderat gennemslag til forbrugerpriserne på kort sigt. Det er vores udgangspunkt. Og da væksten samtidig svækkes i USA, så er det vores vurdering, at bedste bud er enten ingen eller en nedadrettet reaktion på styringsrenten fra Federal Reserve, som effekterne udspiller sig. Det understøttes af valutakursbevægelsen, som sandsynligvis bidrager til en stramning af de finansielle vilkår, ligesom vi forventer, at aktie-/kreditmarkedsreaktionen vil gøre det (negativ effekt på kort sigt). Vi venter også, at effekten på lange renter vil være moderat nedadrettet.