*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Økonomisk analyse
Artikel Økonomiske analyser | 2 min

ECB sænker renten

ECB har netop annonceret, at den sænker renten fra 2,75% til 2,5%. Det var stort set 100% indregnet af markedet på forhånd.

Eurozonens økonomi står mere eller mindre stille og med den usikkerhed, der efter Trumps indtrædelse præger det økonomiske bagtæppe, så har der ikke hersket nogen tvivl om dagens rentenedsættelse.

Med rentenedsættelsen bevæger ECB sig mod et renteniveau, som ikke længere bremser økonomien op. Vi vurderer dog, at det niveau ligger lidt lavere, hvorfor ECB også sagtens kunne have sænket renten med mere end et kvart procentpoint.

Vi ser ikke den store grund til at holde igen med tilpasningen til et endnu lavere renteniveau. Dog trækker Tysklands nye store annoncering af en mere lempelig finanspolitisk kurs fremadrettet op i vækstudsigterne på lang sigt. Men den vil ingen effekt have på kort sigt.  

Flere medlemmer i ECB forekommer stadig bekymrede for inflationen, som også ligger over målsætningen – men alt tyder på, at inflationen vil falde ret betydeligt gennem 2025. Med de gradvise og afmålte nedsættelser af renten i skridt af et kvartprocentpoint pr. møde, så risikerer ECB i vores optik, at økonomien bremser for hårdt op og inflationen ender med at ryge under målsætningen.   

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler