
Folkepension nået? Så meget ekstra indkomst kan du opnå, ved at blive på arbejdsmarkedet
Der er flere økonomiske fordele ved at blive på arbejdsmarkedet, selv efter man når folkepensionsalderen. Det skyldes bl.a. lavere ledighed, nye skattefordele og ændrede regler for folkepension, som blev indført i 2023.

Ifølge F&P, brancheorganisationen for pensions- og forsikringsselskaber, er der nu flere end 80.000 danskere, der arbejder videre efter at have nået folkepensionsalderen – det højeste antal nogensinde. Link til artiklen her.
Der er tre økonomiske grunde til, at fortsætte med at arbejde, efter folkepensionsalderen er nået.
- Arbejdsindkomst modregnes ikke i folkepensionen
En stor ændring er, at ens arbejdsindkomst ikke længere påvirker folkepensionen – hverken grundbeløbet eller pensionstillægget. Det betyder, at det som udgangspunkt er en god ide og få folkepensionen udbetalt så tidligt som muligt. Ender man i topskat, kan det i nogle enkelte tilfælde være en idé at vente med at få udbetalt folkepensionen. Det er kun arbejdsindkomsten, der ikke bliver modregnet. Hvis man har andre indtægter, fx ATP, arbejdsmarkedspensioner eller aktieindkomst, giver det modregning, hvis de overstiger 95.800 kr. årligt for enlige eller 192.000 kr. for ægtefæller/samlevende (2025-niveau). - Seniorpræmien
Hvis man arbejder minimum 1.560 timer om året (det svarer til 30 timer om ugen), får man automatisk seniorpræmien, som er skattefri. Hvis man arbejder lidt mindre, fx 1.559 timer, mister man hele præmien. Derfor gælder det om at holde styr på timerne. Hvis man er selvstændig, skal man selv sørge for, at søge om præmien. - Det forhøjede beskæftigelsesfradrag (gælder fra 2026)
Gældende fra to år før folkepensionsalderen og frem, vil man automatisk få et forhøjet beskæftigelsesfradrag. I 2026 er fradraget på 1,4 %, maks. 5.800 kr. (2025-niveau) og vil stige i de kommende år. I 2029 er det på 3,8 % (maks. 15.900 kr.) og i 2030 på 3,9 % (maks. 16.300 kr.). Tallene er 2025-niveau.
Der er god økonomi i at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen er opnået
Af nedenstående beregning fremgår det, at en enlig med en årlig arbejdsindkomst på 500.000 kr., der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan få:
- Første år (2025): 186.324 kr. før skat i folkepension og 48.555 kr. skattefri seniorpræmie, hvis betingelserne er opfyldt.
- Andet år (2026): 186.324 kr. før skat i folkepension, 28.902 kr. skattefri seniorpræmie, hvis betingelserne er opfyldt samt en skatteværdi af det ekstra beskæftigelsesfradrag på 1.491 kr.
- Tredje år (2027): 186.324 kr. før skat i folkepension og en skatteværdi af det ekstra beskæftigelsesfradrag på 1.491 kr.
Alle tal er i 2025-niveau. Det hele forudsætter, at man ikke har anden indkomst, som kan give modregning i folkepensionen.
Husk, andre indkomster kan give modregning i folkepensionstillægget – dog ikke folkepensionens grundbeløb
Når man får folkepension, er det vigtigt at holde styr på, hvilke andre indtægter man har, da de kan have betydning for folkepensionstillægget. Grundbeløbet i folkepensionen bliver ikke påvirket.
Folkepensionstillægget kan blive reduceret, hvis man har indtægter fra private pensioner, aktier eller kapitalindkomst. Hvis de samlede indtægter overstiger 419.300 kroner om året, for en enlig, mister man pensionstillægget helt.
Derfor er det vigtigt at have styr på, hvornår ens private pensioner bliver udbetalt, og hvordan man investerer sine frie midler. Hvis man ikke tager højde for det, risikerer man nemlig, at folkepensionstillægget helt bortfalder.

Relaterede Artikler

Milliarder af danskeres egne penge på vej retur – sådan får du dem mest ud af dem

ECB sænker renten under enorm handelspolitisk usikkerhed
