*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Inflation
Artikel Økonomiske analyser | 2 min

Trumps told koster vækst - markederne tilpasser sig ny virkelighed

Toldforhøjelserne fra Trump er så voldsomme, at de, hvis de bliver opretholdt, vil ramme væksten især i USA men også resten af verden hårdt. Derfor er en betydelig tilpasning i aktiekurserne fair.

Toldforhøjelserne fra Trump er så voldsomme, at de, hvis de bliver opretholdt, vil ramme væksten især i USA men også resten af verden hårdt. Derfor er en betydelig tilpasning i aktiekurserne fair.

Vores bedste gæt er, at amerikansk vækst som følge af toldforhøjelserne vil ligge 1-2 procentpoint lavere, end hvis vi havde været forhøjelserne foruden. Usikkerheden om den slags estimater er dog meget meget stor – og endnu større når det drejer sig om meget voldsomme ændringer i eksisterende politik. Desuden er der stadig usikkerhed om, hvordan USA vil forholde sig til medicinalproduktioner, chips og til handlen med Mexico og Canada. Vi afventer også stadig at finde ud af, hvordan den resterende verden vil svare igen på USA's tiltag. Kina har svaret hårdt igen, men EU har endnu ikke bekendt kulør.

Det er ikke kun USA’s økonomi, som rammes, men fordi USA står med mange handelskonflikter, mens de fleste andre lande kun skal i handelskrig med USA, så rammes USA i mange tilfælde hårdest. Men også i Europa og i Kina vil toldforhøjelserne trække markant ned i væksten. Vi ser et negativt stød til væksten på mellem 0,5-1% for disse økonomier.  

Told forhøjelserne er ikke det eneste, der påvirker USA's  økonomi – mange andre forhold er medvirkende til at bestemme, hvordan det går i økonomien. Det gælder fx sidste års rentenedsættelser og evt. nye rentenedsættelser. Det gælder nedskæringer fra Elon Musk’s Department of Government Efficiency. Og ikke mindst så har den dynamik, som var i økonomien, inden Trump trådt til, stor betydning for udviklingen.    

Men toldforhøjelserne udgør et markant negativt chok til global økonomi. USA’s økonomi risikerer at blive sat helt i stå. Og det er en stor ændring i forhold til de forventninger, som var til væksten for bare en måned siden. Da var forventningen til væksten i USA 2%, mens estimater nu bevæger sig nedad hos de fleste, og de ligger i dag tættere på 0% end 1% vækst. De estimater er meget usikre. Men en så slem forværring af vækstbilledet betyder også markant ringere udsigter for indtjeningen. Indtjeningsudviklingen i USA ender måske 10-20% værre end forventet ved årets start. Dertil kommer tilpasningsomkostninger i virksomheder, som skal omstille sig et globalt system med højere grad af murer mellem forskellige markeder.

Tilbage står også mistilliden i markederne til Trump-administrationen. Hvis Trumps regering kan finde på det her, hvad kan den så ellers finde på? Det vil afspejle sig i en højere usikkerhedspræmie eller risikopræmie i aktiemarkederne.           

Med de seneste dages (inkl. dagens) kursfald bør markederne i store træk have tilpasset sig den nye virkelighed. Fordi verden er ændret, så venter vi ikke, at det tabte hurtigt vindes tilbage på kort sigt. Det kræver, at Trump helt fortryder sin kurs. Men med de store fald, som vi allerede har set, så mener vi også efterhånden, at den nye virkelighed begynder at være afspejlet i markederne. Det kan bane vejen for nogen stabilisering i kurserne inden længe.

Men udsvingene, som afspejler den store usikkerhed, går nok ikke væk med det samme. En eventuel stabilisering vil derfor ganske givet være med store daglige udsving i begge retninger. Rolige markeder ser vi ikke lige om hjørnet.  

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler