Grønnere landbrug
Nykredit er landets største långiver til landbruget, og står derfor stærkt i forhold til at hjælpe med at gøre det nemmere og billigere at træffe grønne valg og understøtte en bæredygtig udvikling i landbruget.
Selve landbrugene og meget af den øvrige produktion i fødevareklyngen ligger uden for de store byer, og derfor spiller landbruget også en afgørende rolle i at understøtte udviklingen i landdistrikterne og for samfundsøkonomien via den store eksport. Derudover har landbrug og skovbrug stor betydning for biodiversiteten.
ESGreenTool
Nu kan du som landbrugskunde få gratis adgang til ESGreenTool, hvis du udarbejder en klimahandlingsplan. ESGreenTool er udviklet af SEGES Innovation med støtte fra Forenet Kredit og skal gøre det nemt og attraktivt for dig som kunde at dokumentere dine grønne tiltag. Det er nemlig vigtigt for at leve op til fremtidige krav på området, og samtidig skal det give dig en bedre indsigt i effekten af din klimaindsats.
ESGreenTool kan bruges til at dokumentere tiltag inden for miljø, ledelse og på det sociale område. Samtidig kan det bruges til at beregne, hvilke midler der vil have den største effekt i forhold til at reducere CO2-udledningen fra din bedrift. På den måde giver det dig ikke kun et godt udgangspunkt for en dialog om din klimaindsats med banken eller andre samarbejdspartnere, men du får også et bedre indblik i effekten af din grønne indsats.
Læs mere om gratis adgang til ESGreenTool
Grøn Maskinleasing
Nykredit har i 2020 lanceret Grøn Maskinleasing, som skal gøre det nemmere og billigere at tage maskiner og ny teknologi i brug, som fremmer den grønne omstilling. Landmændene kan på særligt fordelagtige vilkår og uden etableringsgebyrer, hvis de allerede er bank- eller realkreditkunder i Nykredit.
Læs mere om Grøn Maskinleasing
Tilskud til jordudtagning
Som landmand kan du både hjælpe miljøet på vej og spare sagsgebyret, når du indgår en ansøgningsproces om jordfordeling og jordudtagning af lavtliggende lavbundsjord.
Som kunde i Nykredit kan der være op mod 15.000 kr. at spare i gebyr, når du indgår en ansøgningsproces om jordfordeling og jordudtagning af lavtliggende lavbundsjord.