Sidens emne: Samfundsansvar

Sådan forebygger vi finansiel kriminalitet

Et område af høj prioritet

I Nykredit prioriterer vi højt at være med til at bekæmpe økonomisk kriminalitet og begrænse de kriminelles muligheder for at udføre ulovlige handlinger. Herudover har vi stort fokus på at mindske risikoen for, at vores kunder bliver udsat for svindel.

Du kan læse mere om vores indsatser i Nykredits politik for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Samarbejde og indsatser

Nykredit indgår aktivt i samarbejde med myndigheder og kolleger i branchen i en fælles indsats mod økonomisk kriminalitet. Det omfatter bl.a. ODIN-samarbejdet og deltagelse i Finans Danmarks strategiske arbejdsgruppe. Vi følger desuden de principper, der er udviklet af Finans Danmarks Hvidvask Task Force – som vi har deltaget i – med henblik på at forebygge og bekæmpe hvidvask, terrorfinansiering og svindel.

Den forebyggende indsats i Nykredit omfatter bl.a.

  • kontinuerlig uddannelse og et højt vidensniveau blandt vores medarbejdere
  • tydelige retningslinjer og processer på området
  • løbende udvikling af systemer og overvågning for at forebygge, at vi eller vores kunder udnyttes til kriminelle formål.

Nykredits organsation

Nykredits organisation er bygget op om de tre forsvarslinjer, som hver spiller en væsentlig rolle i at imøde og styre risici i relation til økonomisk kriminalitet samt interne kontrolfunktioner.

Se Nykredits organisationsdiagram

Derfor stiller vi spørgsmål til kunderne

Med dokumentation på alle vores kunder kan vi bedst muligt komme de kriminelle i forkøbet og bidrage til, at hverken virksomheder eller private personer, der er kunder i Nykredit, bliver udnyttet til hvidvask eller økonomisk kriminalitet. Læs mere her: Kære kunde, derfor stiller vi dig spørgsmål (nykredit.dk)

Kom godt videre