Forskellen mellem mænd og kvinders pensionsformue var i 2020 større blandt par end hos enlige
Forskellen er tydelig. Mens enlige mænd og enlige kvinder ligger nærmest ens i størrelsen af deres pensionsformue efter skat, når de rammer 60 til 64-alderen, så er forskellen ret tydelig, hvis man i stedet indgår i et parforhold.
Pensionsformue gælder al pensionsopsparing, både via arbejdsgiver og privat, og med fradrag af skat. Tjenestemandspensioner og evt. resterende indefrosne feriepenge er dog ikke medregnet.
Der er oftest mænd, som har de helt store pensionsformuer. I 2020 havde 73.000 mænd mellem 60 og 64 år en pensionsformue efter skat på over 3 mio. Dette gjaldt kun for 28.000 kvinder.
Den gennemsnitlige pensionsformue lå i 2020 på 1,4 mio. for de 60 til 64-årige mænd, mens den for kvinderne lå på 1,1 mio.
Hvis der alene kigges på dem i parforhold, så havde 60% af mændene en pensionsformue over 1 million efter skat, mens det kun gjaldt for 50% af kvinderne i aldersgruppen.
Forskellen bunder i flere ting
Der er tre oplagte årsager til forskellen.
Dels tjener mænd fortsat ofte mere end kvinder, fx fordi kvinder i højere grad end mænd vælger at være på deltid. Og da man ofte afsætter en procentdel af sin løn til pension, så betyder månedslønnen en hel del.
Derudover viser flere undersøgelser, at mænd oftere investerer en stor del af deres opsparing i aktier, hvorimod kvinderne har tendens til at vælge en lavere risiko, og dermed ender med at vælge en højere obligationsandel end mænd. Og da aktier – især i disse tider - forventes at give et meget større afkast end obligationer, har det stor betydning for udviklingen i opsparingen.
Og endeligt, så giver mænds højere løn en selvforstærkende effekt, idet man i mange parforhold vælger at prioritere ekstraindbetalinger på mandens pension, som grundet hans højere løn dermed giver et skattefradrag i topskatten her og nu.
Forskellen kan ramme kvinderne i pensionsalderen, fordi de i forhold til deres fremtidige indtægter bliver mere afhængige af deres partner end omvendt. Og da kvinder samtidig ofte er dem, der ønsker at gå tidligst på pension, kan de stå med et problem, fx hvis de bliver skilt undervejs.
Dette bør man overveje i sit parforhold
For det første er det vigtigt at vide, at i tilfælde af skilsmisse, så er hovedreglen at hver part forlader ægteskabet med sin egen pensionsordning. Også selvom der er stor forskel i pensionsformuen. I nogle tilfælde er det dog muligt at opnå ret til deling, hvis pensionsordningen vurderes urimelig.
Derfor bør den part i forholdet, der har den laveste pensionsformue overveje, om der skal sættes ekstra ind på enten pensionsopsparingen eller en anden opsparingskonto.
Man kan også vælge at oprette og tinglyse en såkaldt pensionsægtepagt, hvor parterne aftaler, at en eller flere af pensionerne skal deles i tilfælde af skilsmisse.
Og endeligt så bør man undersøge, hvordan ens pensionsopsparing er investeret. Mens det kan være en stor beslutning at gå fra deltid til fuldtid, så er det nemmere at overveje risikoprofilen på sin opsparing, og herunder hvor stor en del, der er fordelt i henholdsvis aktier, obligationer og alternative investeringer. Hvis det forventede afkast kan løftes med bare 1% om året, og der er mange år til pengene skal bruges, kan det få ganske stor betydning for opsparingens fremtidige udvikling. Dog bør man aldrig gå på kompromis med sin mavefornemmelse, og altid vælge en risikofordeling der gør, at man sover godt – selv i tider med faldende aktiemarkeder.
Enlige har markant lavere pensionsopsparing end dem i forhold
Enlige mellem 60-64 år har en klart mindre pensionsformue end personer i parforhold.
Hvis man kigger på mændene, så har ca. 37% af de enlige en pensionsformue over 1 mio. mens det for mænd i parforhold er ca. 60% der har så stor en pensionsformue.
De samme tal på kvinderne er, at ca. 37% af enlige kvinder har pensionsformue over 1 million, mens det samme gælder for ca. 50% af kvinder i parforhold.
Forskellen kan blandt andet bunde i, at det er dyrere at være enlig, end at være i et parforhold, hvor der er to til at betale de faste omkostninger, som fx husleje, energiudgifter og forsikringer. Og dermed har man ofte som enlig ikke helt så stort et økonomisk overskud i hverdagen, som kan bruges til opsparing.
Hvor stor en pensionsopsparing bør man have?
En stor trend i tiden er ønsket om økonomisk uafhængighed, herunder ønsket om kun at skulle arbejde så meget og så længe, man selv synes at det er sjovt. Og med en stigende folkepensionsalder betyder det, at det er ekstra vigtigt at få lagt nok penge til side til fremtiden.
I Nykredit anbefaler vi, at man oparbejder så stor en opsparing, at udbetalingerne før skat, sammen med folkepensionen, dækker 75% af den indtægt man har været vant til – i min. 20 år.
Og dermed er det meget individuelt, hvor stor en pensionsopsparing man bør have. Også fordi, at hvis man har en meget stor øvrig formue, har man måske ikke brug for helt så stor en løbende pensionsudbetalinger, for at opnå en økonomisk tryg seniortilværelse.
