*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Dansk økonomi
Artikel Økonomiske analyser | 1 min

Dansk økonomi voksede massivt i 3. kvartal - og arbejdsmarkedet klarede det bedre end frygtet

Dansk BNP voksede med hele 1,2% i 3. kvartal. Det viser det netop offentliggjorte nationalregnskab fra Danmarks Statistik.

Nykredit

Dansk BNP har været på en ordentlig rutsjebanetur i år. 1. kvartal var på papiret rigtig dårlig med markant tilbagegang efterfuldt af et meget stærkt 2. kvartal, hvor vi indhentede det tabte.

I tredje kvartal er fremgang drevet af offentligt forbrug, privatforbruget og investeringer. Til gengæld står eksporten stille, mens importen faldt en spids.

På arbejdsmarkedet er der også fremgang. Nationalregnskabet afkræfter de lidt sløje tendenser, som vi har set i de månedlige lønmodtagerbeskæftigelsesopgørelser. I Nykredit var vi en smule skeptiske over for, at sommeren skulle have budt på en markant opbremsning på arbejdsmarkedet. Andre indikatorer fra arbejdsmarkedet peger i en anden retning. Men det ændrer ikke på, at tempoet hvormed beskæftigelsen stiger formentlig er kommet ned i gear.

I Nykredit tror vi, at væksten vil fortsætte den kommende tid. Øget privatforbrug på grund af stigende købekraft i kombination med fortsat succes i medicinalindustrien og lidt medvind fra gas i Nordsøen bør kunne drive en solid vækst på den korte bane. Lidt længere ude i horisonten bliver væksten formentlig lavere, bl.a. fordi en handelskrig virker overhængende sandsynlig.

Model.Name photo

Palle Sørensen

Cheføkonom i Nykredit

Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler